Omsorgstandpleje

Roskilde Kommune tilbyder tandpleje til beboere på plejehjem og til hjemmeboende, som har svært ved at komme udenfor hjemmet.
Formål
At fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel. Det sker ved at sikre den bedst mulige tyggeevne og undgå smertefulde tilstande i mundhulen.
Tandplejen giver kun behandlinger, som brugeren kan overkomme og have gavn af. Valget vedrørende tandpleje hviler derfor kun på et fagligt grundlag samt på den enkelte brugers ønsker.
Visitation til omsorgstandplejen foretages af Myndighedsservice.
Omsorgstandplejen omfatter:
Regelmæssig undersøgelse af tænder, mundhule og proteser
Forebyggelse af tandsygdomme og lidelser i munden- herunder vejledning og støtte til den daglige tandplejeindsats
Behandling af symptomer i tænder og mundhule efter behov og efter nøje afvejning af hvad brugeren kan overkomme og få gavn af.
Tandplejeindsatsen foregår oftest på omsorgscentrene eller i brugerens eget hjem.
Der opkræves en årlig brugerbetaling på 445 kr. i 2010
Kontakt
Har du spørgsmål om tandpleje, kan du kontakte Myndighedsservice eller Tandplejens Administration.
Klagemulighed
Ønsker du at klage, kan det ske til Myndighedsservice
